PROFIL

Bakkegård A/S er etableret den 1 nov. 1962 af Bent Gissel.
I de første år var det hovedsagelig landbrugsarbejde man beskæftigede sig med. Men efterhånden bevægede man sig over i andre aktiviteter. Først var det klipning af græs langs veje med en af de første vinkelslåmaskine af sin art, der kom til Danmark .
 
I 1970 startede man med at skrælle rabatter. I første omgang var det med en fransk produceret maskine, der kun skrællede jorden ind til vejkanten. Jorden blev så med gummiged læsset på vogne og kørt væk. Senere blev det med en dansk produceret maskine (Tim Maskinfabrik) som læssede den afskrællede jord på vogne i en og samme arbejdsgang med disse maskiner. I dag år 2006 arbejdes der stadig med disse maskiner, dog i nyere udgaver.
  
I 1978 startede man med at lave underføringer under veje, pladser, åer og lign, Det var nogle år før det store boom med underføringer til den gas der blev ført ud til mange byer i firserne. Så da det rigtig gik løs med underføringer til det var man klar. Denne aktivitet er stadig kørende. Vi laver underføringer i mange forskellige dimensioner. Både med stålrør og jordfortrængningshammer. Denne aktivitet er ophørt i 2006.
 
I 1989 omdannedes firmaet til Aktieselskab efter at have kørt i nogle få år som ApS.
I 1989 tog man fat på et helt nyt arbejdsområde. Der blev fra Tim Maskinfabrik indkøbt en neddelingsmaskine til indsamlet have-parkaffald. Det blev starten på det Bakkegård A/S hovedsagelig arbejder med i dag.
 
Firmaet har i dag 2 Doppstadt neddelingsmaskiner, som kommer rundt på kommunernes genbrugspladser og neddeler deres indsamlede have-parkaffald. Når grenmaterialet er neddelt bliver det lagt i miler til kompostering.
 
For at få en god kompost, der er fri for ukrudtsfrø er det nødvendig at milerne bliver vendt jævnligt. I 5 år har vi vendt kompost med professionel vendemaskine, en Topturn 4000 produceret i Østrig. Men i vinteren 2001 blev der indkøbt en Finsk produceret vendemaskine, som er en af de største på markedet, en Allu . Med Allu Venderen må milerne være 3 m. høje og 7 m. brede. Milerne vendes efter behov og efter 3-4 mdr. sorteres komposten.
 
Til sortering af kompost har firmaet 4 sorterer. 1Tim sorterer og 3 Doppstadt. Sorteringen kan udføres med solde i forskellige maskestørrelser Nemlig 40 mm., 20 mm., 15 mm., 10 mm., 6mm og 4 mm. maskestørrelse.
 
Sorteremaskinerne kan også sortere jord med indhold af mindre sten, træ og andet affald m. m. således at den frasortering, som så skal køres til deponi bliver væsentlig formindsket frem for, hvis al jorden skulle på deponi.
 
I foråret 2001 har vi igen startet en ny aktivitet. Det er renovering af sportspladser. Til det er der indkøbt en speciel såmaskine, som i en arbejdsgang vertikalskærer og sår nyt frø. Derefter kan der udspredes topdressing på pladsen.
 
Bygningstræ
I 2003 blev der anlagt en 3000 m3 stor plads hvor vi modtager bygningstræ. Bygningstræ kommer hovedsagelig fra kommunernes genbrugspladser. De leverer det her på pladsen. Træet må ikke indeholde plastik, glas, tøj. Og trykimprægneret træ. Træet kontrolsorteres, neddeles og fragtes til en fabrik som laver spånplader af. træet